vancouver s

Hestedata

Køn: Hingst
Stambog: Dansk Varmblod

Hvem drømmer ikke om en Vitalis? Og når de så ovenikøbet falder ud som ham her, der tilsyneladende har fået alt det med fra sin far, som er så ekstremt eftertragtet i dressurverdenen, skal der ikke tøves mange sekunder. Vancouver S er et føl af international topkvalitet. Han har tre fremragende gangarter, og bevæger sig med stor løsgjorthed, bæring og super takt - alt sammen komplet ubesværet. Vancouvers far Vitalis hører til i den absolutte dressurelite og er en af verdens mest eftertragtede unge faderhingste. På trods af hans unge alder, og dermed relativt få bedækninger, har han allerede bevist sin store gennemslagskraft ved at producere et anseeligt antal præmiehingste og højt præmierede hopper. Blandt andet kan nævnes datteren Victorias Secret, der vandt VM for ungheste i Ermelo, samt superhingsten Valverde, der er en af de bedste 5års dressurtalenter i verden. Vancouvers mor Roxan, er datter af Grand Prix-hingsten Glocks Romanov og søster til Grand Prix-dressurhestene Cartier og Dorina. Morlinjen er i øjeblikket en af de mest succesrige linjer i international dressuravl, blandt andet repræsenteret af UVM-vinderen og Grand Prix-hoppen Fiontini, samt de kårede hingste Overgaards Zackman, Overgaards Zackerey og Overgaards Zacksu. Også Grand Prix-hestene Gørklintgårds Dublet, Charmeur, Calderon og Achat kommer ud af samme stamme. Roxan er også mor til ZZ Top S, som blev topplaceret i det svenske dressurchampionat Breeders Trophy, samt auktionsføllene Goodwill S, Royal Flush S og Reflexion S, som alle har været blandt de dyreste føl på henholdsvis Dansk Varmblods Eliteauktion og Nordic Sales

Top