Svalegårds hot driver

Hestedata

Køn: Hingst
Stambog: Dansk Varmblod

Ganske ubesværet og med overblik, ro og elitær selvfølgelighed, ser man ham komme. Her behøves ingen ydre stimulanser for at fremprovokere løft og elastik - ham har det bare helt naturligt. Et absolut fascinerende hingsteføl, som typemæssigt opfylder alle ønsker og krav til rammer, fundament og form. Svalegårds Hot Driver er helbror til Svalegårds Hot Boy, som blev årets hingsteføl i Dansk Varmblod 2017 og efterfølgende solgt på Eliteauktionen. Mor til begge afkom er den kendte Svalegårds Hottie, som blev nr 4 til UVM for 5 års dressurheste i Verden o vinder af det danske dressurchampionat for 5års i 2013. Hun er kåret med sølvmedalje og er blot en ud af mange elite og medaljehopper i sin stamme. Hot Drivers far, præmiehingsten Hesselhøj Donkey Boy ,vandt som 5 års bronze til UVM-finalen 2017 og finalist i 2018. Han var desuden helt suveræn vinder af de danske dressurchampionat i 2015,2016 og 2017. Svalegårds Hot Driver har allerede sat kursen, spørgsmålet er kun hvem som skal dele de fremtidige store oplevelser med ham?

Top