Springborgs Ganya

Hestedata

Køn: Hoppe
Stambog: Dansk Varmblod

Indrømmet! Her er en vaskeægte darling! Et føl som kommer dansende igennem tilværelsen med en ukuelig livslyst og lethed i hele sit udtryk. Springborgs Ganya er højtstillet og vellinjeret. Hendes trav er stor og super atletisk og hendes galop er gennemspringende og med en konstant op-ad-bakke-tendens. Hendes mor Springborgs Guinea blev årets 2 års hoppe og tildelt bronzemedalje ved kåring. Mormor - Springborgs Givenchy har status af elitehoppe og har selv produceret to bronzemedaljeafkom, hvoraf den ene - Springborgs Guyana, nu går S-dressur. Hun har desuden haft et utal af føl udtaget til finalen ved Dansk Varmblods Eliteskue og var blandt andet mor til årets hingsteføl 2014. I stammen findes endvidere flere kårede hingste, herunder Blue Hors Fifty Cent og Fredendals Fountain. Springborgs Ganya er en lottokupon på fire ben, som meget vel kunne udløse jackpot som fuldvoksen dressurhest.

Top